Frederikonline bridge fællesskab
**Bridge – nye venskaber og fællesskab på tværs af Danmark ♥️♠️**
Online konkurrencebridge er i fremdrift i Danmark, og jeg vil gerne dele glæden ved dette fantastiske kortspil med flere.
Jeg søger mennesker fra hele landet, som enten allerede spiller bridge eller har lyst til at lære det.
Gennem min lille forening, **Bridgefællesskabet Danmark**, vil jeg gerne være med til at skabe nye venskaber omkring bridge, hvor vi både kan lære, øve os og udvikle os sammen.
Vi bruger **Shark Bridge** som øveplatform, hvor man kan lære spillet og blive dygtigere i sit eget tempo.
Målet er at spille **rigtig konkurrencebridge på Cyberbridge.dk**, hvor vi kan deltage i turneringer hjemmefra og samtidig være en del af et levende bridgefællesskab.
Du behøver altså ikke kunne spille bridge i forvejen. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, møde nye mennesker og med tiden prøve kræfter med konkurrencebridge.
Jeg håber både at finde nye bridgemakkere og mennesker, der har lyst til at opdage, hvor meget glæde og fællesskab der gemmer sig i 52 spillekort.
**Har du lyst til at være med eller høre mere?** Så skriv endelig til mig. 😊