Boblberg logoRøde Kors logo
Saml Djursland med os! Peter

Saml Djursland med os!

Når man søger efter noget at lave på Djursland, finder man ofte de samme 20 store turistattraktioner. Men der sker jo SÅ meget mere! Vores egn bobler af små foreninger, sportsklubber og lokale arrangementer – desværre drukner de alt for ofte i Facebooks algoritmer og uendelige strømme af ligegyldige opslag. Og på den rigtige Wikipedia er kravene så tårnhøje, at de små initiativer slet ikke må oprette en side.

Det vil jeg lave om på! Jeg har startet DjursWiki.dk – et reklamefrit, uafhængigt digitalt samlingspunkt, der skal unificere Djursland og give plads til alt det, der ellers bliver overset.

Konceptet er enkelt:

Wiki-delen: Et objektivt opslagsværk om byer, natur og kultur på Djursland, hvor alle kan bidrage med fakta.

Foreningernes frirum: Små og nystartede foreninger kan få deres egen låste side, hvor kun bestyrelsen kan skrive og dele information/links til deres egne hjemmesider, så de nemt kan findes.

Forummet: En fri og åben platform, hvor lokale kan debattere, chatte og dele, hvad der rører sig.

Jeg søger medskabere (Sub-admins og skribenter):

Jeg har lagt fundamentet og sat teknikken op – men jeg kan ikke løfte det alene. Jeg søger dig, der vil være med som sub-admin til at præge strukturen og holde orden, samt skribenter, der brænder for at få de små foreninger, sportsgrene og lokale perler frem i lyset.

Det er 100% frivilligt, non-profit og drevet af kærlighed til Djursland.

👉 Tjek projektet ud her: DjursWiki.dk

Har du lyst til at hjælpe med at bygge fremtidens digitale forsamlingshus for vores egn? Så send mig en pb eller skriv en kommentar herunder! Del endelig opslaget med andre, der vil gøre en forskel for lokallivet.

Mvh Peter Willesen

Tilmeld dig og skriv til Peter

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 692.691 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+