Boblberg logoRøde Kors logo
Nye bekendtskaber og gode venskaberCasper

Nye bekendtskaber og gode venskaber

Halløjsa! 😁

Jeg hedder Casper, er 22 år og bor i Holbæk.

Jeg tænkte, at det efterhånden var på tide at udvide omgangskredsen lidt, så nu prøver jeg lykken herinde.

Til dagligt arbejder jeg med ledelse og IT, hvilket jeg er ret glad for. Det fylder selvfølgelig en del i min hverdag, men jeg synes også, det er vigtigt at komme lidt væk fra arbejdet og få nogle gode oplevelser.

Som person er jeg ret nede på jorden, åben og meget snaksalig. Jeg har en god portion humor, er ret spontan og kan egentlig snakke om det meste. Jeg er altid frisk på en køretur, en kop kaffe, en hyggelig aften eller bare at finde på et eller andet, som ikke nødvendigvis kræver den helt store planlægning.

Jeg har egentlig ret mange forskellige interesser, og jeg elsker at lære nye ting og møde mennesker, der ser verden lidt anderledes end mig selv.

Det, jeg søger herinde, er nogle gode og forhåbentlig langvarige venskaber. Jeg sætter stor pris på ærlighed, loyalitet og mennesker, som man både kan grine med og have en seriøs samtale med, når der er behov for det.

Jeg er ligeglad med, om du er mand eller kvinde, og vi behøver bestemt heller ikke have de samme interesser. For mig handler det mere om personlighed, god kemi og at man kan være sig selv.

Så hvis du også godt kunne tænke dig at udvide omgangskredsen, er du mere end velkommen til at skrive. Jeg er altid frisk på en god samtale, og hvem ved, måske kommer der et rigtig godt venskab ud af det! 😊

Tilmeld dig og skriv til Casper

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 692.564 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+