Boblberg logoRøde Kors logo
Netværk søges af mor og søn på 5,5Marion

Netværk søges af mor og søn på 5,5

Nyt netværk til hygge og aktiviteter søges af mor og søn på 5,5 (vi bor lidt syd for Aarhus).

Hej 😊

Min søn på 5,5 år og jeg søger skønne mennesker at ses med til børnevenlige aktiviteter, hvor børnene er i fokus. Vi søger en familie, som har lyst til at udvide netværket, og hvor vi kan mødes ude og hjemme, og fx også følges til forskellige aktiviteter.

Vi kunne f.eks.:

- Mødes til klippe-klistre, brætspil eller hygge derhjemme

- Tage i legeland eller på legeplads

- Spille fodbold, tage på tur i skoven eller ud at fange krabber ved stranden

- ...eller hvad vi nu lige finder på! På sigt kunne det måske også være hyggeligt at tage på ferie sammen, fx på samme campingplads.

Hvem søger vi?

For os er det ikke afgørende, om du er enlig forælder eller i en ’kernefamilie’. Det vigtigste er, at I har tid og lyst til at prioritere at ses, og at du også tager initiativ. Jeg forestiller mig, at dit barn/børn er omkring 5-års-alderen (+/- et par år), så ungerne kan få gavn af hinanden.

Lidt om os:

- Hvem: Jeg er selv midt i 40’erne, har fuldtidsarbejde og en dejlig dreng, og bor lige uden for Aarhus (lidt syd for).

- Interesser: Min søn er især glad for Pokémon, computerspil, bøger, at bygge huler, fange- og gemmelege samt Lego.

- Det praktiske: Vi har to katte, egen bil og bor i en by med letbanestation, så transporten er nem. Min søn er i en 10-4 ordning, hvor han er hos mig i 10 dage (og er hos mig i de lige weekender).

Vi er åbne og imødekommende, og vi glæder os til at høre fra jer. Skriv endelig, hvis du har lyst til at stikke en føler ud eller lige vil afstemme noget først! ☀️😊

Mange hilsner Marion

Tilmeld dig og skriv til Marion

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 692.517 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+