EmmaSøger nye veninder 💗🌸
Heeej piger 🥰
Jeg er 24 år, bor i Storkøbenhavn og arbejder til daglig i en vuggestue 🧸💕
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at møde nogle nye, søde veninder, som har lyst til at skabe nogle gode og forhåbentlig langvarige venskaber 🫶🏼
Jeg søger veninder, som man kan lave alt og ingenting med. Alt fra hyggelige aftener på sofaen, gode snakke og spontane aftaler til caféture, shopping, byture og en masse sjove oplevelser sammen. For mig handler det ikke så meget om, hvad vi laver, men mere om hvem man er sammen med 🥹❤️
Jeg har desværre haft lidt svært ved at finde de helt rigtige veninder og har oplevet nogle venskaber, som ikke har været så gode. Derfor ønsker jeg virkelig at finde nogle piger, som oprigtigt har lyst til et ægte venskab, hvor man er der for hinanden, støtter hinanden og gør en gensidig indsats.
Jeg har selv rigtig meget kærlighed og omsorg at give og ønsker bare at finde nogle gode, søde, støttende og loyale veninder, som har det på samme måde 💗
Jeg håber på at finde nogle veninder, hvor man kan være 100 % sig selv, grine sammen, snakke om både store og små ting og skabe en masse dejlige minder.
Så hvis du også savner en god veninde og har lyst til at lære hinanden at kende, må du endelig skrive til mig! 🥰💌
Glæder mig til at høre fra jer 💕
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 692.424 andre, og opret dig gratis i dag.