NicolaiVi søger 2 engagerede personer, der har lyst til at indgå i bestyrelsen for en ny lokalforening under Landsforeningen Talentspejderne i Middelfart.
Vi leder efter dig, der har lyst til at engagere dig i frivilligt bestyrelsesarbejde og bringe dine interesser, erfaringer og kompetencer i spil.
Vi forestiller os, at du har interesse for et eller flere af følgende områder:
Bestyrelsesarbejde
Netværksarbejde og udvikling af fællesskaber
Samarbejde med lokale virksomheder og aktører
Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at bidrage til:
Opbygning og udvikling af en ny lokalforening.
At sætte retning og udvikle lokalforeningens aktiviteter.
Samarbejde og netværk med lokale virksomheder og andre aktører.
At skabe lokale netværk og fællesskaber for mentorer og medlemmer.
Du behøver ikke have tidligere erfaring med bestyrelsesarbejde. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig og være med til at skabe et godt lokalt fundament.
Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet.
Landsforeningen Talentspejderne arbejder for at give børn og unge nye muligheder gennem frivillige mentorforløb.
Den stiftende generalforsamling afholdes:
📅 Torsdag den 19. november 2026 kl. 19.00-21.00
📍 Frivilligcenter Middelfart, P. V. Tuxensvej 5, 5500 Middelfart.
På generalforsamlingen skal vedtægterne vedtages, og den nye bestyrelse vælges.
Har du lyst til at høre mere eller deltage i den stiftende generalforsamling?
Så kontakt:
Marie Louise Hahne
Frivilligkoordinator
marie@talentspejderne.org
71 95 80 70
Vi håber at se dig – og glæder os til at byde velkommen til en ny lokalforening i Middelfart!
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 692.397 andre, og opret dig gratis i dag.