Boblberg logoRøde Kors logo
Måske er du vores reservebedste?Julie

Måske er du vores reservebedste?

Jeg har gået med en tanke et stykke tid, som jeg nu vover at sende ud.

Jeg bor i Søften sammen med min datter Luna på 10 år, og jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi havde en ekstra voksen i vores liv. Ikke en barnepige og heller ikke nødvendigvis en, der skal udfylde en bestemt rolle, men måske en slags reservebedste/bonusbedste, hvis den helt rigtige kemi er der.

En, som har tid og overskud og måske også selv savner lidt mere familieliv, nærvær og et barn at følge og holde af.

Jeg forestiller mig ikke noget med faste dage eller forpligtelser. Mere noget, der får lov til at vokse naturligt. En kop kaffe, aftensmad, en tur ud, bage en kage, spille et spil, sludre om skole og livet eller bare være sammen.

Og hvis relationen bliver tryg og god, kunne det med tiden også være dejligt, hvis Luna og vores reservebedste havde deres egen relation. At de måske kunne lave noget sammen uden mig eller have en hyggedag engang imellem.

Det vigtigste for mig er, at det ikke føles som en pasningsordning. Jeg håber mere på at finde et menneske, der har lyst til os, og som vi også får lyst til at have som en del af vores liv. ❤️

Vi er ikke på jagt efter den perfekte bedstemor eller bedstefar. Alder og familiekonstellation betyder mindre. Det handler om varme, tryghed, humor og kemi.

Måske sidder der én derude, som kan genkende sig selv i det. Eller måske kender du lige præcis sådan et menneske.

Så må du meget gerne sende mig en besked. ❤️

Tilmeld dig og skriv til Julie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 692.065 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+