MariaNye venskaber ønskes
Hej med jer,
Jeg hopper ud i det og søger nye venskaber, som har lyst til at ses i weekenderne til alt fra en hyggelig bytur til et godt glas vin eller noget helt tredje! 🥂💃
Lidt om mig: Jeg er en kvinde på 44 år med masser af energi og fart på hverdagen. Til daglig fylder mit arbejde en del, og så prioriterer jeg min træning højt – jeg er afsted 5-6 gange om ugen, hvilket giver mig et super godt overskud. Hjemmefronten er rolig og selvstændig, da mine to store børn på 18 og 20 år er godt i gang med deres egne liv, så min hverdagsmakker er min dejlige, lille hund.
Da mine hverdage ofte er ret strukturerede, vil jeg rigtig gerne fylde mine weekender med mere socialt liv, grin og gode oplevelser. Jeg savner nogle veninder/venner at dele weekenderne med – uanset om det er en festlig aften i byen, en hyggelig snak over et glas vin, en gåtur eller andre sjove aktiviteter.
Jeg er jordnær, fyldt med godt humør og nem at snakke med. Hvis du også mangler en at dele weekendens hyggestunder med, så skriv endelig en besked til mig eller læg en kommentar.
Jeg glæder mig til at høre fra dig