Mette🇮🇹 Drømmer du også om et rejsefællesskab med andre kvinder i Italien?
Jeg kunne godt tænke mig at samle en lille gruppe på 6-10 kvinder, som har lyst til at skabe deres egne ferier sammen i Italien.
Jeg forestiller mig, at vi lærer hinanden at kende først og derefter planlægger ferier, hvor vi måske lejer en villa med værelser til alle, bor på hotel eller bor på en hyggelig vingård. Er selv både til oplevelser et skønt sted på landet, men elsker også at besøge byer og nyde bylivet.
Det kunne være ferier med italiensk charme, god mad og vin, små byer, kultur, naturoplevelser og hyggelige stunder sammen – men også tid til afslapning og til bare at nyde stedet og hinandens selskab.
For mig handler det om at skabe et dejligt fællesskab, hvor vi har lyst til at opleve ting sammen, men hvor der samtidig er plads til forskelligheder. Vi behøver ikke alle at have de samme interesser eller deltage i alt. Nogle dage tager vi måske på fælles udflugter, andre gange deler vi os op efter lyst og interesser, og indimellem er der måske én, der har lyst til en stille dag ved poolen med en bog. Det skal være helt naturligt og uden dårlig samvittighed.
Tanken er, at vi selv planlægger og arrangerer vores rejser – uden rejseleder og uden et fast program, der styrer det hele.
Det vigtigste er, at vi har lyst til at lære nye mennesker at kende, er åbne over for hinanden og bidrager til et fællesskab præget af godt humør, respekt og frihed til at være sig selv.
Jeg er selv midt 50 og tænker vi sagtens være en blanding af unge og midaldrende kvinder. Jeg bor i Jylland og rejser altid ud fra de lufthavne vi har her.
Hvis du også synes, det lyder som en skøn måde at rejse på, eller har spørgsmål, så send mig endelig en besked. Måske kan vi samle en lille gruppe, og starte med at mødes online og se, om kemien og rejsedrømmene passer sammen. 🌿🍷☀️
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 691.239 andre, og opret dig gratis i dag.