SofiaSofia – professionel chokoladeforbruger, amatørguitarist og neurodivergent med hang til ballade. 🍫🎸😈
Mit forhold til chokolade minder om Bjarne Riis' forhold til doping – jeg præsterer simpelthen bedre med lidt hjælp udefra! 🚴♂️🍫😂
52 år, transkvinde 🏳️⚧️ og udstyret med både autisme, ADD og en hjerne, der sommetider kører Formel 1, mens resten af mig stadig leder efter bilnøglerne. 🤷♀️😂
Jeg elsker musik, guitar, naturen, gode samtaler og mennesker med humor, selvironi og en passende beskidt tankegang. Min egen humor kan være både tør, sort, sarkastisk og lettere upassende. Og ja, jeg elsker frækheder – både dem, der bliver sagt højt, og dem, der først går op for én fem minutter senere. 😇😈
Jeg holder rigtig meget af naturen, skoven og den friske luft. Problemet er bare, at min hjerne tilsyneladende mener, at en gåtur skal have en destination. At gå en tur bare fordi er åbenbart et koncept, den endnu ikke har fået installeret. 🌲😂
Så måske findes der nogen, der har lyst til at lokke mig med ud i naturen? En gåtur, en kop kaffe eller bare at sidde og nyde stilheden sammen. Man behøver ikke snakke konstant for at have det hyggeligt.
Jeg er ved at finde min rytme i en ny hverdag og vil gerne møde positive, ærlige mennesker, der tør være sig selv og sige tingene ligeud. Jeg er ikke altid verdensmester i at afkode hentydninger – så sig hellere tingene direkte.. 😉
Flagene 🏳️⚧️🏳️🌈 følger med i pakken, men bare rolig: Jeg bider ikke. Medmindre du stjæler min chokolade. Så er alle diplomatiske forbindelser afbrudt! 😈🍫
Har du lyst til en god snak, en gåtur, et grin eller et nyt venskab, så skriv endelig.
Mange hilsner fra Sofia 😊❤️
PS: Jeg kan ikke garantere, at jeg opfører mig voksent, bare fordi dåbsattesten påstår, jeg burde. 😜
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 691.166 andre, og opret dig gratis i dag.