CarinaVeninde søges😃🤞🏻
Jeg hedder Carina, er 42 år og mor til en skøn pige på 10 år. Jeg er fraskilt og er et udadvendt, glad og smilende menneske, der elsker gode snakke, masser af grin og hyggeligt samvær. 😃
Jeg savner en nær veninde, som man kan dele både stort og småt med. En, man kan skrive til, når der sker noget sjovt, når livet driller, eller når man bare trænger til at snakke om absolut ingenting 😂❤️
Jeg drømmer om et venskab, hvor vi kan tage på café, gå lange ture, hygge på sofaen med en kold sodavand og masser af tøsesladder – og hvor der også er plads til de dybere samtaler, ærlighed og støtte, når livet ikke altid går som planlagt.
Jeg er selv fraskilt, men det er bestemt ikke et krav, at du også er det. Det vigtigste for mig er, at vi har lyst til at prioritere hinanden og skabe et venskab, der går begge veje. 🥰
Jeg håber at finde en veninde, hvor kemien er der, hvor vi kan grine, være fjollede, være os selv og stille og roligt opbygge et tæt og trygt venskab.
Måske er det lige dig, jeg mangler i mit liv? ❤️ Så skriv endelig – jeg vil glæde mig til at lære dig at kende! 😃