Boblberg logoRøde Kors logo
Ingen skal værre alene jul og nytårLady

Ingen skal værre alene jul og nytår

❤️ Måske skal vi holde jul og nytår sammen? 🎄🥂

Jeg har altid holdt meget af julen, men det er svært at skulle være alene både juleaften og nytårsaften. Derfor håber jeg at finde nogle mennesker, som har lyst til at dele højtiderne med mig.

For mig handler det dog ikke kun om at finde nogen at holde jul og nytår med. Jeg håber også at møde mennesker, som jeg kan lære at kende, dele hyggelige stunder og oplevelser med og måske udvikle gode venskaber med — også når julen og nytåret er overstået. ❤️

Jeg er 47 år og bor i Sønderborg i en lille 2-værelses lejlighed. Jeg sidder i kørestol, og det er ikke nemt for mig at komme rundt. Jeg er derfor mest tryg i mit eget hjem og håber at finde nogen, der har lyst til at komme hjem til mig og holde jul og nytår sammen.

Jeg har ikke så meget plads, men til gengæld et stort hjerterum. ❤️

🎄 Jul og julehygge

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at dele juleaften med nogen, hvor vi kan nyde en traditionel jul med god mad, julehygge og godt selskab. Jeg er vegetar, men andre må selvfølgelig gerne spise kød i mit selskab. Jeg tænker, at vi sammen finder ud af, hvad vi skal have at spise, og hvordan vi gerne vil holde aftenen.

Måske kunne vi se Disneys juleshow sammen juleaftensdag, hvis der er stemning for det. ❤️

Jeg kunne også godt tænke mig, at vi mødtes en dag i december inden jul, så vi kunne lære hinanden lidt bedre at kende. Vi kunne for eksempel lave juleklip eller julekonfekt, spille brætspil, kortspil eller pakkeleg og måske hygge med æbleskiver og gløgg eller saft.

Det kunne være hyggeligt at mødes inden jul og få en fornemmelse af hinanden, så vi ikke behøver at være helt fremmede juleaften. ❤️

🥂 Nytårsaften

Jeg vil også rigtig gerne finde nogen at dele nytårsaften med, så vi kan spise god mad, snakke, hygge os og skåle det nye år ind sammen. ❤️

Her i Sønderjylland er grønlangkål med det hele en tradition, som jeg holder meget af, og det vil jeg gerne have nytårsaften. Hvis du ikke bryder dig om grønlangkål, må vi selvfølgelig snakke om, hvad vi ellers kan finde på til dig.

Vi kunne se Kongens nytårstale sammen, hvis der er lyst til det, og senere hygge med lidt kransekage, når vi nærmer os midnat.

Jeg har ikke noget imod, at man nyder et glas eller to, men det er selvfølgelig også helt fint, hvis man slet ikke drikker alkohol. Jeg er ikke til vilde fester med fulde mennesker og høj musik. Jeg foretrækker en hyggelig nytårsaften, hvor vi kan snakke, grine og nyde hinandens selskab.

🌿 Lidt om mig og mine interesser

Jeg holder af mange forskellige ting. Jeg elsker dyr og naturen, men synes også, at museer, Danmarks historie og veteranbiler er spændende. Jeg nyder film, musik og brætspil eller kortspil, og så synes jeg, at det overnaturlige er interessant.

Nogle gange er en hyggelig snak over en kop kaffe eller te også mere end nok. Det behøver ikke altid at være de store oplevelser for at være hyggeligt. ❤️

🐾 Børn, dyr og alle aldre

Jeg holder meget af både dyr og børn, så de er selvfølgelig også velkomne. ❤️ Jeg har selv en undulat, og selvom jeg ikke må holde andre dyr herhjemme, er rolige hunde og katte velkomne på besøg.

Jeg er åben for at møde mennesker i alle aldre. Det vigtigste er, at vi kan have det godt sammen, vise hensyn og respektere hinanden. 🌹

❤️ Lidt praktisk

Jeg bor småt, og mine økonomiske midler er begrænsede. Derfor er det vigtigt, at vi deles om udgifterne til mad og andre fælles ting. Jeg håber også, at vi kan hjælpes ad med forberedelserne, så det ikke er én person, der skal stå med det hele selv. Jeg synes, det kunne være hyggeligt at planlægge og gøre tingene klar sammen.

Jeg er ikke-ryger.

❤️ Måske starten på nye venskaber?

Jeg håber at finde nogen, der har lyst til at holde både jul og nytår sammen med mig, men du er selvfølgelig også meget velkommen til at skrive, hvis du kun har mulighed for den ene af dagene.

Mit håb er, at vi kan få nogle dejlige dage sammen, lære hinanden bedre at kende og måske begynde på nogle nye venskaber, der kan vokse sig stærkere med tiden — også længe efter at julen og nytåret er overstået. ❤️

Vi behøver ikke kende hinanden på forhånd. Det vigtigste er, at vi har lyst til at mødes, være åbne over for hinanden og se, om der kan opstå et godt venskab.

Har du lyst til at høre mere, eller tænker du, at det kunne være noget for dig, må du meget gerne skrive til mig. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig. 🌹

Tilmeld dig og skriv til Lady

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 690.999 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+