Boblberg logoRøde Kors logo
Eventyr og gode samtaler i naturenHeidi

Eventyr og gode samtaler i naturen

Er du også typen, der elsker en spontan udflugt, en god snak og at opleve alt det, livet har at byde på? Så har vi måske allerede noget til fælles! ❤️

Jeg er 46 år, glad, nysgerrig og fuld af livslyst. Jeg elsker at opleve nye ting, møde mennesker og finde glæden i både de små og store øjeblikke.

Naturen har en særlig plads i mit hjerte, og min firbenede pelsven og jeg bruger mange timer på at udforske de danske skove. 🌳🐾 Jeg er nok mere til et knitrende bål, en snobrødspind og en god snak end til en fin café. 🔥

Men jeg elsker også museumsbesøg, små udflugter og at gå på opdagelse i alt det spændende, der findes omkring os.

Jeg er gift og mor til to skønne teenagere på 15 og 16 år. Jeg har et aktivt og dejligt liv, men også både lyst og plads til at skabe nye venskaber. ❤️

Jeg savner en god ven eller veninde at dele oplevelser, grin og gode samtaler med. En, hvor vi både kan være spontane og finde tid til hinanden.

For mig handler venskab ikke om at være ens eller have præcis de samme interesser. Det handler om nysgerrighed, nærvær og lysten til at lære hinanden at kende.

Måske er du den, der skal med på mit næste lille eventyr i naturen? 😊❤️

Tilmeld dig og skriv til Heidi

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 691.209 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+