Elias🌿 Skal vi lære hinanden at kende over en kop kaffe – eller ende på et spontant eventyr?
Jeg savner flere mennesker i mit liv. Ikke bare bekendtskaber, men mennesker, man oprigtigt har lyst til at lære at kende.
Jeg er 25 år og bor på landet ved Struer med min kæreste og vores lille datter. Jeg elsker det nære og umiddelbare, de gode samtaler, der pludselig bliver dybe, og mennesker, der tør være sig selv. Jeg synes, der er noget særligt ved at møde nogen, hvor snakken bare flyder, og man pludselig har siddet og snakket i flere timer uden at opdage det.
Men jeg er bestemt heller ikke kun til kaffesnak! Jeg elsker, når der sker noget, når man får en spontan idé og bare gør det, eller når en helt almindelig dag pludselig bliver til en god oplevelse.
Jeg holder af naturen, livet på landet, dyr, grøntsagsdyrkning og nye projekter. Jeg er nysgerrig på mennesker og på livet, og jeg synes, det er spændende at møde nogen, der ser verden lidt anderledes end mig selv.
Jeg søger både venner og veninder, som har lyst til at bygge et ægte venskab op. En, man kan grine med, vende de store spørgsmål med, tage på ture med eller bare skrive til, fordi man har lyst.
Du behøver ikke have de samme interesser som mig. Det vigtigste er, at vi har lyst til at lære hinanden at kende, og at der er plads til både dybde, humor og spontanitet.
Så hvis du også savner flere gode mennesker i dit liv, så skriv endelig. Måske skal vi bare starte med et hej og se, hvor det fører hen. 😊
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 690.606 andre, og opret dig gratis i dag.