Jeg har besluttet mig for at der skal ske noget nyt I mit liv, og hvad vil være mere herligt end nye ligeværdige venskaber, som kan give friske input i livet.
Jeg er 53 år og bor i Skærbæk. Jeg er kreativ og laver forskellige sysler specielt her i efteråret og vinteren. Lige for tiden hygger jeg f.eks. med at hækle et tæppe. Gåture og mine cykelture er skønne. Jeg elsker naturen, den giver god energi. Jeg interesserer mig også for spirituelle emner.
Vi behøver bestemt ikke have de samme interesser eller samme alder. For mig er det vigtigere at du har et åbent sind og kan se tingene fra flere sider.
Skal vi dele hverdagens tanker og har du plads til grin, dybe samtaler og snak om stort og småt, så skriv endelig. Lad os se om kemien er der, så kan vi jo mødes over en kop kaffe/te eller gå en tur sammen.