SommerWW2 – Besættelsen – Militaria – DK
… og måske en lille smule nørderi ? :-)
Er du interesseret i:
- WW2 ?
- Besættelsen ?
- Militaria ?
Og :
- med fokus på Danmark ?
Bor du i Midt- eller Østjylland ?
- Dvs. max. 1 time fra Silkeborg.
Og har du lyst og interesse for at mødes med ligesindede ?
Så læs endelig videre …
Hvem er du – og hvad søger vi ?
Det er mindre vigtigt, om du er newbie, mangeårig entusiast eller nørd inden for disse områder.
- Det er heller ikke vigtigt, om du er 25 eller 70 år – eller M eller K.
Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i en mindre interessegruppe, hvor vi mødes om vores fælles interesse for WW2 og den tyske besættelse af Danmark.
- Målet er en interessegruppe med 5-7 deltagere – og med god indbyrdes personlig kemi.
Vi skal med andre ord kunne fungere sammen som mennesker, ikke blot være enige om, at en bestemt bunker, uniform eller historisk begivenhed er interessant.
- Om der med tiden også opstår nye venskaber og personlige relationer, er kun positivt. :-)
Hvad lægger vi vægt på ?
Er du en person, der:
- har lyst og appetit på at lære og vide mere ?
- gerne vil lære af andre ?
- har lyst til at dele din egen viden, læring, oplevelser og erfaringer ?
- er nysgerrig, undersøgende og åben over for nye perspektiver ?
- kan lade dig begejstre ?
- er passioneret og engageret – og måske også lidt nørdet ?
Du er med andre ord :
- åben, fordomsfri, uhøjtidelig og uformel.
- En person, der kan rumme både humor og alvor.
Der skal også være plads til at tænke og diskutere
WW2 og den tyske besættelse af Danmark rummer mange interessante emner og problemstillinger.
- Nogle er rent historiske eller militære.
- Andre handler om politik, samfund, mennesker, valg og dilemmaer.
Derfor skal der også være plads til at perspektivere, stille spørgsmål, udveksle synspunkter og undersøge tingene fra flere sider.
Vi behøver ikke være enige om alt.
- Tværtimod kan forskellige perspektiver gøre det hele mere interessant.
Men det forudsætter selvfølgelig, at vi kan tale sammen på en ordentlig måde og respektere, at andre kan se tingene anderledes end os selv.
Hvad kunne vi så finde på ?
Tja, mulighederne er mange.
Vi kunne eksempelvis dykke ned i historien gennem :
- bøger og litteratur
- arkiver og research
- dokumentarer og film
- historiske lokaliteter og oversete seværdigheder
- museer og militaria
- foredrag og udflugter
- ture og ´ekspeditioner´ ud i det historiske landskab
Eller :
- måske finder vi på noget helt andet, som jeg ikke har tænkt på endnu.
Det behøver ikke være voldsomt kompliceret.
Nogle gange kan en kop kaffe og en god snak være mindst lige så interessant som en hel dags ekspedition.
Og hvem ved ?
Måske finder vi en gammel bunker, som ingen af os anede eksisterede.
Og så lige en lille ting til sidst …
Hængerøve, stivstikkere, nej-sigere, kværulanter, sure gamle mænd M/K m.fl. ?
- Drama og intriger ?
Helt fint.
- Blot ikke i dette forum. ;-)
Vi skal selvfølgelig kunne være forskellige, have forskellige meninger og diskutere tingene.
- Men det skal være med nysgerrighed, engagement og en grundlæggende interesse i at få noget positivt ud af at være sammen.
Well …
Er du nået helt herned ?
Og er der måske noget i dette, der også giver genklang - hos dig ?
Så send gerne nogle ord omkring dig selv og med udgangspunkt i ovenstående.
Fortæl om din egen interesse for WW2 og besættelsen,
- hvad du kunne have lyst til at bidrage med ?
– og hvad du ønsker at få ud af at være med i en gruppe af denne art.
Så tager vi en snak og ser, om der er basis for et godt match.
Bh.
Dr. Bunkermeister
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 690.272 andre, og opret dig gratis i dag.