Jeg søger venner, der gerne vil vandre plus minus 10 km. ture. Jeg vandrer primært ture på Djursland efterår/vinter men forår/sommer gerne hele landet på længere flerdagsture. Jeg bor i et dejligt sommerhus ved skoven, så skal vi mødes og planlægge ture sammen hos mig, og du har hund med, kan de boltre sig i en stor indhegnet have. Jeg er 70 år, har 3 børn/3 svigerbørn og 7 børnebørn. Har bil og letbanen ligger tæt ved, hvor jeg bor, så det er nemt at komme til og fra. Jeg har set og oplevet meget, så nu står tilværelsen på natur, "fred og ro", læser gerne og er med i en skøn læsegruppe, passe haven og dyrker de skønneste kartofler - og meget andet at fornøje sig med som folkepensionist.