Lyngby Boldklub ønsker at genoprette vores hold for personer med begyndende demens (FDM-holdet)
Holdet træner efter efterårsferien onsdage kl. 13.00-13.50 på Bane 9 (kunst 3). Vi laver opvarmning, enkle øvelser med bold og små spil, alt efter deltagerantal. Alle kan være med, deltagelse kræver ingen fodboldmæssig erfaring. Man kan komme alene eller med ledsager. Bagefter er der mulighed for at købe kaffe og tage en hyggesnak i Idrætsbyens café. De 2 første gange er gratis prøvetræningsgange. Herefter koster det 500 kr. pr. halvsæson (efterår/forår). Tilmelding sker til berit.dohl@gmail.com, hvorefter man modtager yderligere praktisk info.