Boblberg logoRøde Kors logo
Veninder søgesSolveig

Veninder søges

Jeg drømmer om at finde en veninde omkring Randers/Randers NV området.

Nærvær, tilstedeværelse, empati, initiativ, ærlighed og humor er værdier, jeg værdsætter højt i et venskab.

At begge investerer tid og energi i et venskab og sørger for at opretholde kontakten og udvikle relationen er et must for mig.

Det kunne være fedt, hvis du lige som jeg er udenfor arbejdsmarkedet, har bil og lyst til feks. shelterture eller bare en tur ud i det blå med madpakke og the/kaffe.

Det kunne også være kortere udflugter i lokalområdet/byen, udstillinger eller mødes privat til hygge, brætspil eller en god film hjemme i sofaen.

Eller måske kan vi være kreative sammen?

Du skal kunne acceptere, at mit liv i perioder er lidt tætpakket, så jeg har brug for pauser, at jeg nogle gange ikke svarer med det samme, da jeg er mest offline - men at jeg altid svarer, og at mine weekender først og fremmest er helliget min mand og familie.

Jeg selv er ganske få måneder fra at fylde 60 år, bor i en lille landsby og elsker langsomhed, fred og ro og naturen, at være kreativ og læse feelgood bøger.

Jeg er spirituel i mit livssyn og holdninger.

Jeg er ikke-ryger og ser helst, at det er du også.

Tilmeld dig og skriv til Solveig

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 689.410 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+