DianaJeg har brugt lidt tid på at tage tilløb til at skrive det her - men hvor intet vover… 🤞
Jeg bor i Silkeborg og er klar på at lære en tæt veninde at kende i nærområdet. En “Solskins-veninde”, hvor man kan være spontan - tage en kop kaffe efter arbejde, gå en tur, eller bare ses fordi man har lyst/fordi solen skinner (eller fordi vejret er trist og man trænger til hyggeligt selskab), uden at det skal planlægges tre måneder frem ☀️
Jeg er 35 år, gift med Andreas, og vi har sammen vores kat Cleo 🐱
(du behøver ikke være kattemenneske - katte kan ærligt talt godt være lidt røvhuller indimellem).
Jeg er kreativ, varm, reflekteret og med humor (og jeg sætter virkelig pris på mennesker med glimt i øjet). Jeg elsker gode snakke, grin, nærvær og relationer hvor der er balance - hvor man både kan give og modtage.
Jeg er typen der både er klar på en spontan kaffe, en gåtur, lidt vin/mocktails på en hverdag eller bare at hænge ud og snakke om alt og ingenting.
For mig betyder værdier noget. Jeg søger en veninde, der er et godt menneske - rummelig, respektfuld og med et åbent sind. Racisme, homofobi, transfobi osv. er ikke noget jeg ønsker i mit liv. Du behøver ikke være politisk - bare have hjertet det rigtige sted.
Jeg leder ikke efter mange - bare én eller to, hvor det virkelig klikker ❤️
Hvis du kan genkende dig selv i det her, så skriv endelig - jeg ville elske at lære dig at kende 🌷☀️
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 688.092 andre, og opret dig gratis i dag.