Boblberg logoRøde Kors logo
Søger venner/veninderCeline

Søger venner/veninder

Hejj jeg hedder Celine, er 18 år og bor i omkring Køge. Jeg flyttede fra Bornholm til Sjælland for omkring 2 år siden, da jeg startede på eud som dyrepasser, og er nu i lære indenfor forsøgsdyr.

Jeg laver det her opslag, fordi jeg savner nogle gode veninder, som man kan ses med i fritiden. Jeg har selvfølgelig fået nogle venner gennem skolen, men vi ses desværre ikke så meget uden for skolen, og jeg savner derfor virkelig at have nogen, man bare kan skrive til og spørge: “Skal vi ikke lige finde på noget?”

Jeg er ret spontan og kan godt lide at lave lidt af hvert. Jeg elsker naturen, vandet, kan også rigtig godt lide at skyde, og så er jeg ret glad for musicals, teater og koncerter. Jeg er typen, der sagtens kan finde på at købe en koncertbillet et par dage før og bare tage afsted, hvis det lyder fedt. Men jeg er også helt med på en hyggelig aften med en god film, en bog eller bare en gåtur og en masse snak.

Jeg leder egentlig bare efter nogle venskaber, hvor man kan være sig selv, snakke om alt og ingenting, grine over de mest random ting og bare have det hyggeligt sammen. Jeg vil gerne have nogle, hvor man faktisk ses og laver ting sammen – både spontane planer, små ture og eventyr, men også bare de helt stille og hyggelige dage.

Så hvis du også savner nogen at lave ting med, tage til koncert med, tage på små eventyr med eller bare snakke med om alt og ingenting, så skriv endelig. Jeg er altid frisk på at lære nye mennesker at kende :)

Tilmeld dig og skriv til Celine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 688.048 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+