Boblberg logoRøde Kors logo
Veninde klub/gruppe oprettesJohanne

Veninde klub/gruppe oprettes

🎀Venindegruppe i Frederikssund & omegn🎀

Hej piger 🫶🏼

Jeg har længe gået med tanken om at skabe en lille venindegruppe her i Frederikssund og omegn, og nu tænkte jeg, at jeg simpelthen måtte prøve! 🥹💗

Min drøm er at samle en gruppe søde piger, som ligesom mig har lyst til at lære nye mennesker at kende og forhåbentlig skabe nogle gode, tætte og langvarige venskaber.

Jeg forestiller mig et lille hyggeligt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv, hvor alle føler sig velkomne, og hvor vi sammen kan skabe en masse dejlige minder. ✨

Det kunne f.eks. være:

🍝 Girl dinners

🍷 Vin- og drinks-aftener

🎬 Film aftner eller biografture

🎲 Spilleaftener

☕ Café og kaffedates

🌸 Gåture og spontane små ture

🥂 Hyggelige venindeaftener hjemme hos hinanden

🎄 Julehygge, fødselsdage og andre små traditioner

💌 Eller bare en helt almindelig aften, hvor man har brug for godt selskab

Jeg tænker som udgangspunkt, at vi kunne prøve at mødes ca. en gang om måneden. Det må meget gerne være hjemme hos mig, men det kan også gå på skift eller være ude, det vigtigste er egentlig bare, hvad der fungerer bedst for os som gruppe. 🫶🏼

Mit største håb er ikke bare at lave en gruppe, hvor man mødes en enkelt gang eller to. Jeg håber virkelig, at vi kan blive en god og tæt flok piger, som lærer hinanden ordentligt at kende, føler sig trygge sammen og med tiden får den der følelse af: “Ej, hvor er jeg glad for, at vi fandt hinanden.” 🥹💕

Lidt om mig 🌷

Jeg er 23 år og bor i Frederikssund sammen med min kæreste og vores fælles hund 🐶 Til daglig læser jeg til sygeplejerske.

Jeg flyttede til Frederikssund for omkring 2 år siden, da min kæreste og jeg flyttede sammen. Derfor har jeg ikke det helt store netværk her i området endnu, og det er faktisk også grunden til, at jeg har fået lyst til at starte denne gruppe.

Jeg er en glad og smilende pige, som elsker at have skønne mennesker omkring mig. Jeg elsker både de hyggelige aftener derhjemme, hvor man sidder og snakker om alt og ingenting, men også at komme ud, opleve noget, grine, tage på små ture og lave planer sammen. 💗

Jeg savner især nogle veninder tættere på, hvor venskabet ikke altid kræver flere ugers planlægning, men hvor man med tiden også kan skrive: “Skal vi ikke lige gå en tur?”, “Kaffe senere?” eller “Jeg har brug for en venindeaften”. 🥹

Hvem søger jeg? 💌

Jeg tænker piger omkring 20-25 år, som bor i Frederikssund eller omegn. Du behøver bestemt ikke kende nogen i forvejen, og du behøver heller ikke være den mest udadvendte person i verden. Det vigtigste er, at du er sød, åben og har lyst til oprigtigt at lære nye mennesker at kende og være en del af fælleskabet.

Og hvis du sidder og tænker: “Det lyder virkelig hyggeligt, men jeg er lidt nervøs for at skrive…” så SKRIV ENDELIG!🥹🫶🏼 Det er præcis derfor, jeg laver gruppen. Vi er jo alle nye for hinanden til at starte med, og der er ingen forventning om, at man skal komme ind og være bedste veninder fra dag et.

Send mig gerne en lille besked, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvor gammel du er, hvor du bor, og hvad du godt kunne tænke dig at få ud af gruppen 💌

Så kan vi lære hinanden lidt at kende og forhåbentlig samle den hyggeligste lille venindegruppe. 🎀

Jeg glæder mig virkelig til at høre fra jer, og hvem ved, måske er det her starten på nogle venskaber, vi stadig har mange år frem. 🥂💗

Tilmeld dig og skriv til Johanne

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 684.885 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+