Boblberg logoRøde Kors logo
Ny i Nykøbing – søger mennesker 😅Kasper

Ny i Nykøbing – søger mennesker 😅

Jeg er 30 år og er lige flyttet til Nykøbing Falster med min kæreste. Det er super hyggeligt… bortset fra den lille detalje, at mit sociale netværk hernede lige nu består af min kæreste og de mennesker, jeg genkender fra Netto 😂

Så jeg tænkte, at det måske var på tide at gøre noget ved det!

Jeg søger derfor nye bekendtskaber i Nykøbing og omegn – køn og alder er ikke så vigtigt, så længe du er hyggelig at være sammen med og kan holde til lidt dårlig humor.

Jeg er ret social og frisk på det meste: en øl eller kaffe i byen, brætspil, gaming, gåture, spontane ture, events, biograf, madlavning eller bare at hænge ud og snakke om alt og ingenting.

Jeg har tidligere været meget engageret i frivilligt arbejde og foreningsliv, så jeg er vant til at møde nye mennesker – jeg mangler bare lige at finde dem her på Falster 😄

Kort om mig:

30 år, nede på jorden, social, lidt for glad for dårlige jokes og altid klar på nye oplevelser. Jeg har desuden boet/studeret i både Japan 🇯🇵 og Sydkorea 🇰🇷, så jeg kan også bidrage med historier om kulturelle misforståelser og tvivlsomme beslutninger i udlandet.

Hvis du også mangler nogen at drikke en kaffe/øl med, spille noget, tage ud med eller bare tænker “ham der virker da nogenlunde normal”, så smid endelig en besked 😄

Bonuspoint hvis du kender Nykøbing godt og kan lære mig, hvor man egentlig går hen, når man ikke skal i Netto.

Tilmeld dig og skriv til Kasper

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 683.802 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+