KristinaKvinde på 36. Bor med kæresten Thomas og vores 3 børn på 14, 11 og 5 år. Er uddannet social og sundhedsassistent, har holdt lidt fordrag og skrevet lidt freelance kronikker, artikler, blogs mv.
Går pt hjemme på fuldt tabt arbejdsfortjeneste da min ældste søn har autisme og behovet for min tilstedeværelse er nødvendig.
Derfor savner jeg også noget socialt i form har nye bekendtskaber eller veninder. De veninder jeg har er spredt over hele landet.
Jeg vægter oplevelser og minder over materielle ting. Jeg er lidt en "no kind of bullshit" kvinde, forstået på den måde at jeg er ærlig og ligefrem og forventer det samme af mine bekendtskaber. Jeg er oprigtigt interesseret i mennesker omkring mig, jeg er nysgerrig på verden og ikke bange for at udfordre folks syn på det der sker omkring os.
Jeg synes selv jeg er ret sjov at være i selskab med og det er også sådan andre beskriver mig. Jeg er meget ligetil og har en god portion selvironi.
Da jeg har børn der har udfordringer er det vigtigt at eventuelle nye bekendtskaber har en forståelse for at jeg min hverdag kan se lidt anderledes ud end en helt "normal" families hverdag ser ud. Jeg søger ikke nogen at ses med 3-4 gange om ugen, men jeg søger nogen hvor det er rigtigt og ægte når tiden er der og som har lysten til at værne om et godt venskab også selv om vi ikke ses hele tiden. Det betyder ikke jeg er mindre engageret.
Jeg vægter også få virkelig gode relationer end 100 lettere bekendtskaber, dem har jeg nok af.
Jeg er kreativ, jeg maler og laver andre kreative ting. Jeg er en sucker for det gode vejr og elsker at være ude, mere end inde. Jeg elsker musik og underholdning generelt. Jeg er lige så fjollet som jeg er seriøs.
Hvem ved måske vi kunne svinge godt sammen?
Jeg vægter nogen der har de samme værdier som jeg selv. Du skal have et billede og en ærlig beskrivelse om dig selv.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 683.256 andre, og opret dig gratis i dag.