Jeg er 52 år, bor i Nordsjælland og er gift med teenagebørn. Jeg holder meget af dyr – især katte – og arbejder frivilligt med dyrevelfærd.
Selvom jeg allerede er så heldig at have gode venner, savner jeg flere at dele hyggelige oplevelser med. Jeg nyder god mad, cafébesøg, koncerter, gå- og løbeture samt små spontane udflugter.
Jeg drømmer om at finde et lille, varmt fællesskab af kvinder omkring min egen alder, som møder livet med humor, nærvær og positiv energi. Måske kan vi med tiden skabe en lille mad- eller venindeklub og mødes cirka én gang om måneden.
Hvis det lyder som noget for dig, må du meget gerne skrive. Jeg vil virkelig glæde mig til at høre fra dig 🌸