Er jeg blevet for voksen? 🤔

Efter at have tænkt, at jeg nu måtte til at være rigtig voksen, fordi jeg havde fået to børn, står jeg her seks år senere og opdager, at det vist aldrig rigtig var min vej.

Jeg vil lege og grine og tage livet lidt lettere. Jeg har ikke lyst til hele tiden at skulle „opdrage“ på de her vidunderlige små mennesker, for græs vokser jo heller ikke hurtigere, bare fordi man trækker i det. 🌱 Jeg vil hellere vokse og lære sammen med dem.

Jeg vil ikke længere tro på, at det at være voksen betyder, at jeg hele tiden skal tage mig sammen, fungere, opdrage, optimere og have styr på det hele.

Jeg vil gerne have en veninde, som jeg kan skrive til, så snart der kommer et nyt billede af Taylor Swift. En, jeg kan sende sjove videoer til, og som jeg fem minutter senere kan dele dybe erkendelser med.

En, jeg kan holde DVD-aftener med og se gamle koncerter sammen med (Evanescence og Tokio Hotel... Er du med på den? 😍).

En, jeg kan høre musik med, synge og danse sammen med (Taylor Swift, Pop fra 00’erne, men også metalcore: Bring Me The Horizon, Bullet for My Valentine, As I Lay Dying… 🤩)

Hvordan kan jeg egentlig være 38 år?! 😂

Jeg leder efter en, der forstår, at en besked godt kan være læst uden at blive besvaret, fordi man ikke har energien lige nu, og at det ikke betyder, at man bliver afvist. ❤️‍🩹

En, der også tror på, at universet vil os det godt, samtidig med at der findes mennesker, der ikke vil andre det godt.

En, der synes, at krystaller og tarot faktisk kan noget, men som heller ikke tror, at de har svaret på alting.

Er du derude og enig med mig? 😇💛✨

P.S. Med mit skriftlige dansk er jeg kommet længere end med mit talte dansk 😅 Så hvis vi mødes, kommer der nok lidt mere kaos ud af min mund end på skrift. Men jeg lover, at jeg øver mig! 🩷