OliverHejsa! ☆
Jeg hedder Oliver og er 26 år gammel, queer, neurodivergent og bor i Glostrup sammen med min kæreste, Lukas, og vores ragdollkat, Victor 🐱
Jeg flyttede til Sjælland for godt 2½ år siden og har savnet at have et netværk af ligesindede, hvor vi kan have nogle hyggelige, gode stunder sammen og ses jævnligt. Jeg er selv introvert og måske lidt stille i starten men åbner meget hurtigt op, så snart jeg føler mig tryg.
Jeg er meget åben for forskellige slags aktiviteter, men mine interesser inkluderer blandt andet natur, fuglekiggeri, krea, film, brætspil og kulturoplevelser. Det er også altid hyggeligt med et besøg på en café, et museum eller lave en fælles picnic sammen ☕️
Det, jeg søger i en ven, er en jævnaldrende (20-30 årig) person for hvem venskaber har en høj værdi og virkelig betyder noget. En som ønsker at fordybe sig sammen - både i en interesse eller i en samtale og som også gerne vil ses relativt ofte, så det ikke kun bliver til en halvårlig kaffeaftale. Jeg kan virkelig mærke, at jeg savner de mere dybe og nære relationer i mit liv.
Så hvis du kan se dig selv i noget af det her, så skal du være mere end velkommen til at sende en besked min vej! 👀☀️
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 682.991 andre, og opret dig gratis i dag.