KristineJeg hedder Kristine og flytter til Holstebro til september sammen med min kæreste Jeppe (som er opvokset i Holstebro) samt vores datter Nellie på 4 måneder. Vi bor pt. I Aalborg, hvor vi har boede i en del år og haft vores liv. Men efter vores datter er kommet til verden, er behovet for at komme tættere på familie blev stort. Så derfor tager vi nu rykket til Holstebro. ☺️
Da jeg intet netværk har udover Jeppes familie og venner i byen, vil jeg sætte stor pris på at opbygge dette og få nogle nye veninder. 😍
Jeg er 29 år og studerer til socialrådgiver, da jeg tog valget om at skifte retning i mit arbejdsliv for nogle år tilbage. Men nu er jeg landet på den rigtige hylde for mig og ser frem til at være færdiguddannet! Jeg er som person, glad og udadvendt, men det kan også godt tage mig lidt tid at blive tryg i en relation. ☺️
Jeg sætte stor pris på mine venskaber og særligt på de venskaber hvor man kan lave alt og intet sammen. Gode samtaler, hvor der er forståelse og respekt for hinanden, sætter jeg utrolig højt i mit liv.
En lækker frokost og en kop kaffe eller en hyggelig gåture siger jeg aldrig nej til. Men jeg er også klar på at se hvad byen har at byde på, både med aktiviteter med baby men bestemt også uden. 🤩 En øl eller en god drink (eller gerne flere) synes jeg også er hyggeligt engang i mellem 🥳
Min kæreste Jeppe, går på barsel fra september og jeg skal tilbage på studiet og skrive min bachelor. Så jeg kommer til at have en del tid til at møde nye mennesker både med baby og uden. Så om du har børn eller ej, er ikke så vigtigt for mig. Bare at du er nogenlunde samme sted i livet som jeg er og har lyst til at få en ny veninde.
Skriv endelig til mig, hvis du kan se dig selv i det ovenstående og søger nye veninder. 🫶
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 682.792 andre, og opret dig gratis i dag.