Boblberg logoRøde Kors logo
Venner/veninderMartin

Venner/veninder

Jeg er en livlig, ungdommelig mand på 54 år, der søger nye bekendtskaber.

Der behøves kun være ét af de følgende tre punkter, som taler til dig – ikke alle tre:

1) En dybere relation, fx hvis du er særligt sensitiv.

Jeg er selv særligt sensitiv og savner en lidt dybere relation. Er du selv særligt sensitiv eller savner en dybere relation, ved du nok præcis, hvad jeg mener.

2) En sprogudveksling, hvis du fx er "ny" i Danmark og gerne vil forbedre dit dansk.

Jeg kan tilbyde undervisning i dansk (helt fra bunden) og i engelsk.

Til gengæld vil jeg gerne vedligeholde og forbedre mit spansk (B2-niveau) eller mit tysk (B1-niveau) og jeg er også meget interesseret i fransk, italiensk eller ukrainsk.

Er du interesseret i at bytte sprog, hører jeg gerne fra dig – uanset hvilket sprog du taler og uanset dit nuværende dansk/engelsk-niveau. Jeg er vant til at undervise.

3) En vandremakker

Jeg er meget glad for naturen og vandrer en del. Det kan være alt fra en dagstur til, at man tager af sted i længere tid – også gerne i udlandet, hvis kemien er der.

Jeg er også åben for andre oplevelser i naturen.

Lidt om mig.

Jeg bor på en landejendom syd for Slagelse. Jeg har dog bil, så jeg kan sagtens komme rundt.

Jeg er gift, men har ingen børn, jeg har dog bestemt intet imod dem (det kan jo have betydning for dig).

Jeg har ingen forventninger til din alder eller dit køn, din civilstatus eller om du har børn.

Skriv endelig, hvis noget af dette taler til dig.

Mange venlige hilsener,

Martin

Tilmeld dig og skriv til Martin

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 682.704 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+