Boblberg logoRøde Kors logo
    Er din omgangskreds færdig?Caroline

Er din omgangskreds færdig?

Okay, nu prøver jeg noget, der faktisk er lidt uden for min komfortzone 😄

Jeg er 53 år, single og bor på Frederiksberg, og jeg har besluttet mig for, at der godt må komme nogle nye mennesker ind i mit liv.

Jeg arbejder på en skole, har en voksen søn og en hund, Chili, som er overbevist om, at hun har vetoret over en del af mine beslutninger 🐶

Jeg er ret nysgerrig på livet. Jeg kan godt lide mennesker, der har noget på hjerte, samtaler der tager en uventet drejning, skæve idéer og mennesker, der ikke nødvendigvis lever eller tænker præcis som mig. Jeg kan være alvorlig og gå langt ind i en samtale — og fem minutter senere grine af noget fuldstændig åndssvagt.

Jeg er også nået til et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil blive ved med at udfordre mig selv og sige lidt oftere ja til ting, jeg ikke helt ved, hvor ender. Det her opslag er faktisk en del af det.

Så måske findes der en anden derude omkring 45-55 år, som også tænker, at ens omgangskreds ikke behøver være færdigbygget, bare fordi man er blevet voksen.

Mand eller kvinde er ikke afgørende. Og vi behøver bestemt ikke have de samme interesser. Jeg tror mere på kemi, nysgerrighed og på, om man får lyst til at fortsætte samtalen.

Hvis du bliver bare lidt nysgerrig, så skriv. Jeg er meget bedre til mennesker i virkeligheden end til lange beskedudvekslinger, så jeg foreslår nok ret hurtigt, at vi bare mødes. 😊

Tilmeld dig og skriv til Caroline

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 682.792 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+