Boblberg logoRøde Kors logo
Regitze og CecilieCecilie

Regitze og Cecilie

Kære alle 🫶🏻

Vi er to veninder på hhv. 24 og 26, der søger nye veninder og/eller venner til hyggelige stunder, og bare generelt nogle gode relationer. Stunder hvor tiden flyver, og er fyldt med sjov, men også hvor der er plads til ro, og stille øjeblikke 💞

Regitze studerer til Autolakerer, og er til dagligt i lære på Amager. Det giver måske sig selv at hun elsker biler, både dem med god lyd + dem der skal have en kærlig hånd. I sin fritid har Regitze før haft hest, nyder rideture og at omgås heste. Desuden er hun lidt af en kaffe-holic, og går sjældent mange dage uden et café-besøg med en iskaffe 😇

Cecilie er i øjeblikket i fleksjobafklaring, uddannet i landbruget, og ønsker at fortsætte arbejdet med dyr i fremtiden. Hun nyder at være udendørs, og lange gåture i naturen. I sin fritid er Cecilie super kreativ, glad for at være social, og tager gerne en iskaffe med Regitze 🥰

Vi er begge glade for at lave/få lavet flotte negle når tiden passer ift. arbejde og aktiviteter. Vi har begge dejlige kærester, men det stopper os ikke fra veninde-ture på café, biffen, byen eller en inde-dag med hjemmelavet mad ✨

Det ville være skønt at finde jævnaldrende veninder eller venner, som deler nogle interesser med os, men alle er velkomne til at skrive! Vi glæder os til at høre fra dig/jer 💞

Mange knus 🫶🏻

Tilmeld dig og skriv til Cecilie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 682.651 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+