Boblberg logoRøde Kors logo
    Ledig stilling: tæt venindeLea

Ledig stilling: tæt veninde

Jeg er 27 år og har boet i Aarhus i omkring 2 år. Jeg er uddannet piercer, men er nu i gang med en ny uddannelse og starter snart i praktik.

Jeg er nået den alder, hvor mine veninder langsomt er blevet geografisk spredt ud over Danmark som en dårlig omgang konfetti, så jeg savner nogle tætte veninder her i Aarhus, som jeg faktisk kan dele hverdagen med.

Jeg er udadvendt, meget ærlig og enormt loyal, og jeg lægger meget tid og energi i mine venskaber. Jeg savner især den slags relation, hvor man ved, hvad der foregår i hinandens liv, snakker om både seriøse og komplet ligegyldige ting og ikke behøver planlægge tre uger frem for at drikke en kop kaffe.

Jeg er lige så meget til en hurtig kaffe, gåtur, træning eller FaceTime som til en hel aften med drinks, koncert eller andre gode idéer med tvivlsom dømmekraft. Jeg svarer desuden absurd hurtigt på beskeder, så du kommer næppe til at spekulere på, om jeg er død. 🖤

Tilmeld dig og skriv til Lea

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 682.485 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+