Anja🌸 Søger et ægte venskab
Hej! Jeg hedder Anja – men bliver også kaldt Tulle eller Torben, så der er frit valg. 😄
Jeg er 32 år, gift med min dejlige mand Leffe, og sammen har vi to skønne børn – en pige på 5½ år og en dreng på 1 år.
Til daglig arbejder jeg i Regionen, hvor jeg hjælper borgere, der modtager hjemmebehandling. Ved siden af driver jeg min egen stofvirksomhed, Stofsaksen, og afholder sytræf et par gange om året.
Og ja… jeg syr. Meget. 😅 Kjoler, børnetøj, savlesmække, undertøj – hvis det kan sys, så har jeg nok prøvet det.
Jeg søger en ven eller veninde – gerne omkring samme alder – som har lyst til et ærligt og længerevarende venskab. En, man kan skrive med i hverdagen, grine sammen med, dele både de små og de store ting med og mødes til en kop kaffe, en gåtur eller bare en hyggelig aften.
Jeg sætter pris på humor, ærlighed og mennesker, der tør være sig selv. Jeg er ikke på udkig efter en bekendt, men et venskab, hvor begge har lyst til at investere tid og interesse i hinanden.
Hvis du tænker, at vi kunne have noget til fælles, så send endelig en besked – jeg lover, at jeg er meget mindre farlig, end mit kælenavn Torben måske antyder. 😄