Han er en skøn Golden Retriever med lidt ekstra udfordringer. Han er 10 måneder. Han har udviklet angst og kan derfor være meget bange for blandt andet at gå tur og møde nye ting. Til gengæld elsker han andre hunde og er helt vild med at lege 🐶❤️
Han kan godt blive lidt voldsom i sin begejstring, fordi han simpelthen er så ivrig og gerne vil lege. Derfor søger vi en hund på cirka samme størrelse, som måske kan sige fra eller sætte ham lidt på plads, når han bliver for meget. Han har på ingen måde onde hensigter og kunne aldrig finde på at gøre en anden hund noget – han bliver bare meget begejstret og glemmer nogle gange sine egne kræfter.
Vi håber at finde en sød og tålmodig lege-/gåmakker, som kan give ham nogle gode oplevelser og måske hjælpe ham med at blive mere tryg ❤️