GloriaSøger veninde på Sydfyn/Odense
Hej 👋🏾
Jeg er lige flyttet til Sydfyn, og kunne godt tænke mig at møde en veninde/venindegruppe som bor i nærheden.
Jeg er klar på alt fra en kop kaffe, hoppe i havet, lave bål i naturen, gå en tur, kareoke, motion, tage til koncert osv. ☺️
Som person er jeg empatisk, åben, nysgerrig på verden og elsker samtidig en stille stund hvor jeg ser på solnedgangen eller naturen🌿
Jeg elsker dybe, skæve og sjove samtaler – jeg snakker gerne om alt fra samfundet, videnskab - til hverdagens helt simple og hyggelige ting. Nogle gange sniger der sig også lige en reality serie ind! En god pakke blandet bolsjer 🍬🤭
Jeg er 34 år og bor med min kæreste og vores kat. Jeg dyrker motion hver dag, mediterer, læser, er i naturen og går til kor. Jeg elsker dans og musik og nye oplevelser, samt flade ud på sofaen. Jeg har ofte gang i en masse små kreative projekter, det seneste er at male på sten 🎨🖌️
Jeg søger en veninde som er åben, empatisk, frisk på forskellige oplevelser, stille som sjove og lærerige - ja, bare en sød veninde at dele store som små ting med, der bor i nærheden☀️🏡