IbRekruttering af frivillige til Beredskabsforbundet Distrikt København
Vil du gøre en forskel – både til store events og i dit eget lokalområde?
Scene Safe og Borgerberedskabet i Beredskabsforbundet Distrikt København søger nye frivillige, der vil være med til at skabe tryghed, hjælpe andre og blive en del af et stærkt fællesskab.
🩺 Scene Safe – Førstehjælp til events og sport
Vi søger frivillige, der har lyst til at løse førstehjælpsopgaver ved håndboldkampe, koncerter og forskellige arrangementer året rundt.
Du behøver ingen erfaring – vi giver dig al den nødvendige uddannelse, så du trygt kan indgå i vores førstehjælpsenhed.
🏘️ Borgerberedskabet – Tryghed i boligområder
Vil du også gøre en forskel lokalt?
Borgerberedskabet er en ny enhed, der kommer til at arbejde i boligområder med opgaver, der styrker den lokale tryghed og beredskab.
Her får du også den uddannelse, du skal bruge for at kunne løse opgaverne.
🤝 Hvad forventer vi af dig?
At du er aktiv, engageret og har lyst til at lære.
At du deltager, når du kan – vi forventer ikke, at du er med til alle opgaver.
At du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi passer på hinanden.
🌟 Hvad får du?
Uddannelse i førstehjælp og beredskab
Erfaring fra både store events og lokale aktiviteter
Et stærkt frivilligt fællesskab
Mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt
Hvis du er nysgerrig, i tvivl eller bare tænker “det her kunne være mig”, så skriv endelig.
📩 Kontakt:
Skriv gerne om du ønsker info om førstehjælp, Borgerberedskabet eller generelt om at blive frivillig.
Du får derefter besked om tid og sted for informationsmøde.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 683.435 andre, og opret dig gratis i dag.