Jeg er 39 år gammel, søger at danne en søstergruppe/kvindecirkel på 3-4 kvinder i 30erne og 40erne i og omkring Ringkøbing, hvor vi kommer hinanden ved, opbygger tillid og tryghed i et rum, hvor vi kan tale om alt muligt, udtrykke os og være der for hinanden. Jeg søger kvinder i 30erne og 40erne, som prioriterer vedholdenhed, ærlighed, nærvær og nysgerrighed højt.
Jeg selv er glad for at dyrke mad i haven, være kreativ, spille, tyde drømme, dyrke selvudvikling i alle mulige afskygninger, har ingen børn og er en eftertænksom, kærlig, nysgerrig og omsorgsfuld type. Søger ligesindede, men er også meget åben for at finde sammen i en gruppe med plads til forskellighed.