Boblberg logoRøde Kors logo
Er du selvvalgt barnfri?Sofie

Er du selvvalgt barnfri?

Hej,

Jeg hedder Sofie og er 35 år.

Er du, ligesom jeg, selvvalgt barnfri? Her mener jeg 100 % selvvalgt, og ikke at du egentlig gerne ville have haft børn, hvis du havde muligheden, men ikke har dem, fordi du ikke evner forældrelivet eller måske har en genetisk eller psykisk sygdom, som du ikke ønsker at give videre.

Er du barnfri, fordi du helt oprigtigt ikke ønsker at have børn? Det er jeg. Og jeg føler mig nogle gange alene og til tider ensom, fordi mine søde og skønne veninder selvfølgelig og med rette har travlt med deres familier. Dejligt for dem! Men jeg savner nogle at ses med udover til fødselsdage et par gange om året - kunne det være dig?

Jeg bor i Greve sammen med min søde mand og min dejligste hunde-skat. I min fritid træner jeg i fitteren, oftest på hold, og så kan jeg godt lide at hygge mig og fjolle, grine og være spontan, men gør det ikke så meget, fordi jeg mangler DIG 😄

Jeg elsker brætspil og en god kop kaffe, kan godt lide fine restaurantbesøg, men synes også at picnic med dåseøl er fantastisk. Jeg elsker at tage til koncerter (jeg har en ret basic musiksmag, ærligt), standup og lignende.

Jeg søger ligesindet, så er det dig, så skriv til mig! Jeg håber på at modtage 2-5 henvendelser, og så samle alle til brætspil eller lignende et sted i København.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Tilmeld dig og skriv til Sofie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 679.532 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+