NicolaiBliv mentor for en ung i Middelfart
Har du lyst til at gøre en forskel for et ungt menneske?
Landsforeningen Talentspejderne søger lige nu 5 frivillige mentorer i Middelfart Kommune, som vil være med til at støtte unge i 7.-9. klasse i at få øje på deres styrker, talenter og muligheder.
For at klæde dig godt på til opgaven inviterer vi til et gratis mentorkursus, hvor du får viden, inspiration og konkrete værktøjer til rollen som mentor. Du behøver ingen særlige forudsætninger – det vigtigste er, at du har lyst til at lytte, støtte og være en positiv rollemodel.
Derfor skal du være mentor
Som mentor får du mulighed for at:
Gøre en konkret forskel i en ungs liv.
Følge den unges udvikling og være med til at styrke selvtillid og tro på egne evner.
Udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, relationsskabelse og aktiv lytning.
Blive en del af et stærkt fællesskab af engagerede frivillige.
Praktiske oplysninger
Dato: 24. august
Tid: Kl. 08.30-15.00
Sted: Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart
Kurset er gratis, og der vil være forplejning i løbet af dagen.
Tilmelding
Har du spørgsmål, eller ønsker du at tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Marie på:
📞 71 95 80 70
✉️ marie@talentspejderne.org
Vi glæder os til at byde dig velkommen og sammen gøre en forskel for unge i Middelfart.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 679.135 andre, og opret dig gratis i dag.