SaraVeninde søges
Søger en veninde – bonuspoint hvis du også elsker eventyr og gode grin! 😊
Jeg er 41 år, mor til to drenge på 13 og 16 år (7/7), så jeg har både tid til familieliv og til at skabe nye venskaber.
Til daglig arbejder jeg som projektleder, og når jeg har fri, hopper jeg rundt som instruktør i Jumping Fitness. Hvis jeg ikke gør det, er der en god chance for, at jeg er på en gåtur i skoven med hunden – eller nyder en tur på motorcyklen, når vejret spiller med.
Jeg har indset, at min omgangskreds godt kunne bruge en opgradering, så nu prøver jeg lykken her.
Jeg søger en veninde, der har lyst til lidt af det hele: cafébesøg, spontane roadtrips, byture, rejser, gåture, shopping eller bare en aften med vin og verdensproblemer. En, der både kan sige: “Skal vi booke en weekendtur?” og “Skal vi bare tage en kaffe?”
Jeg elsker at opleve nye ting, grine (gerne af mig selv), og jeg vil rigtig gerne rejse mere. Så hvis du også mangler en makker til både hverdag og små eventyr, så synes jeg, du skal skrive. Det værste, der kan ske, er, at vi har drukket en kop kaffe. Det bedste? At vi finder et rigtig godt venskab. 🌍☕🏍️