Boblberg logoRøde Kors logo
 Lignende sjæle/ veninder  søges Hanna

Lignende sjæle/ veninder søges

Hej!

Det føles faktisk en lille smule grænseoverskridende at skrive et opslag som det her. Men jeg kan se, at jeg absolut ikke er alene om at have det sådan, og lysten til at finde ligesindede vandt over genertheden.

Jeg er en kreativ sjæl på 45 år, der næsten altid har gang i et projekt. Min store passion er min have og køkkenhave, og jeg går meget op i natur, selvforsyning, biodiversitet og fugleliv. Jeg elsker at genbruge og skabe nyt af gammelt.Til daglig arbejder jeg inden for det sociale område. Privat er jeg gift, mor til to teenagere på 13 og 16 år, og om lidt udvider vi familien med en hund.

Jeg søger en ligesindet sjæl, som har lyst til at dele hverdagens grønne glæder. Det kunne være til en gå/ cykel tur i naturen, en kop kaffe over en havesnak, frøbytte, et fælles kreativt genbrugsprojekt eller "lave kort" klub.

Hvis du også nørkler med grønne/ krative projekter eller bare mangler en at lufte hunden med, så skriv endelig en uforpligtende besked.

Tilmeld dig og skriv til Hanna

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 679.049 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+