NLJeg søger dig, der ligesom mig har underskrevet en kontrakt på 18 år… uden fortrydelsesret eller garanti for nattesøvn 😅
Dig, der også er mor – måske endda til et barn med særlige behov – og som jeg kan ringe til, når verden vælter, eller juble med over de små sejre, som for os er kæmpestore 🥹
Jeg søger dig, der er fløjtende ligeglad med morgenhår, nullermænd og manglende hjemmebagte boller. Du kommer jo for mit selskab, ikke for at inspicere mit hjem 😂
Og bare rolig, jeg støvsuger faktisk dagligt, fordi vi har hund. Men hundehårene formerer sig hurtigere, end jeg kan følge med. Jeg mistænker dem for at holde personalemøder, så snart støvsugeren slukkes 🐶🤣
Til gengæld får du en sød, omsorgsfuld, betænksom og sjov veninde, der lytter uden at dømme, hepper på dig og er der, når livet både gør ondt og er fantastisk.
Jeg drømmer om et venskab, hvor vi kan grine, græde, brokke os og sende 27 talebeskeder med “NEJ, MEN PRØV LIGE AT HØRE HER!” 😂 Hvor vi kan være os selv uden filter og uden at lade som om, vi har styr på det hele.
Så hvis du også savner en veninde, hvor vi kan være autentiske, uperfekte og helt os selv – både på de gode og de møgsvære dage – så er det måske lige præcis dig, jeg leder efter ☺️
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 691.163 andre, og opret dig gratis i dag.