BeatrizTræningsfællesskab (Puregym)
Jeg søger 2-3-4 kvinder til at styrketræne sammen med, og måske blive veninder med undervejs :)
Jeg er 47, giver den gas når jeg er i gang og sveder gerne (faktisk ret meget). Jeg træner for at blive stærk i min krop, men jeg fungerer bare bedst når jeg har en aftale med andre frem for at stole på min egen motivation.
Lidt om hvem jeg er: Jeg elsker at grine og passer godt på dem jeg holder af. Jeg bor sammen med min mand og to teenagere. Jeg elsker at bo ved vandet og vinterdyp er mit go to, når hovedet har brug for en pause. I min fritid broderer jeg og laver krea og oftest sammen med veninder eller min datter.
Drømmescenariet er en lille fast gruppe hvor vi træner sammen et par gange om ugen, og måske slutter af med en kaffe når humøret er til det. Tidspunktet er fleksibelt fra min side og kan aftales fra gang til gang.
Jeg forestillede mig træning i Puregym på Islands Brygge, men er modtagelig for andre gode forslag.
Hvis det lyder som noget for dig, så skriv endelig!