Tanker

Jeg har ikke brugt det her rat meget, men en veninde rådet mig til det da jeg i januar gik ind i en kæmpe sorg som et sort huld slugte mig, og på samme tid de nærbåde man trode man havde bare forsvandt min angst og depression gøre det bestemt heller ikke letter for mig jeg er bange for både at møde og snakke med nye person og de gamle og alle nærmeste svigter gang på gang. Nogen passer man bare ikke med og det også fint nok vi behøver ikke alle være venner men vi kan da i det mindste behandl hinanden ondliget men det minder også bare en om sit tab min stor kærlighed/min bedste ven det minde mig om hvor meget jeg mangler ham og savner ham. Og alle de kampe jeg ikke kan klare for mange er det helt nomalt ting og går ned købe ind alene, eller tag en se den filmen i biografen fordi du gerne vil se den også selv om ingen anden vil, det kan jeg ikke jeg kan ikke hvor meget jeg ende en gang ville stritter alt i min krop i mod og jeg kan knække græde sammen bare ved tanken om det. Og følsen af man nok aldrig kommer til passe ind eller finde det sted hvor man kan følde sig tilpas og blomste igen overhovedet findes.

Havde bare lige brug for at lukke nogen tanker ud om det er det rigtigt sted ved ikke men

Hvor intet vover, intet vinder