TinaAt skrive er min måde at være til i verden på, og jeg har det allerbedst, når jeg skaber. Det behøver ikke være hver dag, men i de perioder, hvor jeg skriver, har jeg det bedst.
Jeg søger andre skrivende, som vil være med i en lille gruppe - max 5-6, synes jeg, men bare én skrivepartner vil også være godt :)
Jeg skriver indenfor den store undergenre fiktion, så der vil nok være mest at dele, hvis du også gør dette.
Vi kan tale om alt det, skrivelivet indeholder, alt fra vores tekster og udfordringer om stort og småt i disse samt alt det rundt om (omgangskredsens manglende forståelse for/interesse i skrivning; de svære perioder osv. osv.)
For mig er det vigtigt, at du er en person, der tager din skrivning seriøst. Dvs. at du skriver ofte, er god til at drive dig selv og forstår, at hvis du gerne vil udgives, skal der en del redigering til samt at det ikke er forlaget, der er heldig at få dig ind, men at du er heldig, hvis et forlag, vil antage dig.
Selv er jeg ikke udgivet endnu, men jeg forsøger med en bog, som jeg har skrevet færdig henover mange år (fiktion med elementer af både historie og sci-fi).
I øjeblikket skriver jeg på en ny bog (historisk feel-good).
Jeg vil elske at tale skrivning med dig. Vi behøver ikke dele vores tekster med hinanden, men kan gøre det, hvis vi føler for det.
Jeg hører til i Frederikssund-området, og da der er en del kørsel/transport i mit liv, er det vigtigt for mig, at du kan mødes i mit lokalområde.
Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du også gerne vil ud over stepperne med din skrivning og savner nogen at dele processen med.
Mange skrivehilsner fra
Tina
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 718.409 andre, og opret dig gratis i dag.