KristineSy og gør en forskel?
Jeg hedder Kristine og er 45år og har været aktivitetsleder for nørklere i Røde Kors i 3 år. Det er super hyggeligt, men jeg savner nogle nørklere der er interesserede i at sy. For selv kan jeg hverken hækle eller strikke.
Vi leder efter flere sy-nørklere, der har lyst til at være med i et kreativt fællesskab i Røde Kors.
Sammen syr vi unikke produkter af genbrugsmaterialer fra vores genbrugsbutik – og det, vi laver, bliver solgt i butikken.
Overskuddet går direkte til Røde Kors’ arbejde med at hjælpe mennesker i udsatte situationer.
Du kan være med, hvis du:
Har lyst til at sy – uanset niveau
Kan lide at være kreativ og tænke i genbrug
Har lyst til at dele idéer og blive inspireret af andre
Har mod på hyggeligt samvær med andre frivillige
Vi er ved at opbygge en gruppe, hvor vi sammen udvikler idéer, deler viden og skaber noget meningsfuldt – både for os selv og for andre.
Lyder det som noget for dig?
Så kom og vær med – vi glæder os til at byde dig velkommen!