MetteVi søger frivillige besøgsvenner
I Røde Kors Skive oplever vi en stigende interesse for at få en besøgsven, hvilket betyder, at vi lige nu har mange på venteliste. Derfor søger vi nu flere frivillige besøgsvenner, som vil gøre en forskel for et andet menneske.
Det gode match
Vi gør meget ud af at finde et godt match mellem dig og den, du bliver besøgsven for. De, der har behov for en besøgsven, er typisk ældre, som føler sig alene. Nogen føler sig ensomme fordi deres venner er faldet fra, eller fordi familien er langt væk. Nogen har svært ved at komme ud blandt andre, eller mangler nogen at tale med om stort og småt.
Når I er blevet matchet, aftaler I selv, hvor ofte I mødes og hvad, I vil lave sammen. I kan fx få en snak over kaffen, læse avisen, spille kort, eller hvad I nu har lyst til. I kan også gå en lille tur, tage på café eller deltage i fællesspisning.
Som besøgsven forventer vi at du:
Har mulighed for at afsætte 1-2 timer hver eller hver anden uge
Overholder aftalerne med din besøgsmodtager
Har en god fornemmelse for andre mennesker
Er nærværende, god til at lytte og viser omsorg
Vi tilbyder:
Et godt match med et menneske, der har brug for selskab i hverdagen
Støtte og sparring fra aktivitetsleder og andre frivillige besøgsvenner
Faglige og sociale fællesarrangementer
Mulighed for kompetenceudvikling og kurser i Røde Kors
Kontakt os
Besøgstjenesten Skive
Viborgvej 16F
7800 Skive
Mette Stilling-Laursen.
Mail: metsti@rodekors.dk
Tlf: 51264051
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 717.929 andre, og opret dig gratis i dag.