Jeg sidder ofte med lysten til at få en ny tæt veninde eller 2. Der står det samme sted i livet som jeg selv. Når min søn på 9 år er hos sin far føler jeg mig ofte ensom.
Jeg har min lille hunhund jeg nyder at gå ture med. Men jeg trænger til noget voksen snak i mit liv. Jeg trænger til en der kender mig godt, en der vil ringe og spørge om jeg har haft en go dag, en at tage på oplevelser med i biografen, ud at spise. Jeg savner en dyb og en nær relation.
Min skilsmisse har kostet mig meget, men jeg ville blot have været en skygge af mig selv hvis jeg blev i det usunde ægteskab.
Jeg er kommet godt på den anden side, og har efter 5 år fundet mig selv igen.
Jeg bor i Vejen, har min søn i ulige uger fra mandag til tirsdag i lige uger.