VictoriaReserve bedsteforældre/bedste søges
Jeg er en enlig mor uden noget større netværk omkring mig, og derfor søger jeg nogle søde reservebedsteforældre, som kunne have lyst til at blive en del af vores lille familie. Min datter er 14 måneder – en livlig, skør og helt fantastisk lille pige, som elsker nærvær, leg og nye oplevelser.
Jeg ønsker både at udvide hendes tryghedscirkel og give hende flere stabile voksne relationer, som kan være der for hende på en varm og omsorgsfuld måde. Samtidig håber jeg på at kunne få lidt fri hver 2.–3. weekend, når der på sigt er skabt en tryg relation mellem jer/dig og min datter.
Kemi er meget vigtig for mig – både mellem jer/dig og mig, men i høj grad også mellem jer/dig og min datter. Det betyder meget, at det føles rigtigt for alle parter, og at der er en naturlig tryghed og varme. Min datter elsker dyr, så hvis der er dyr i hjemmet gør det bestemt intet. Vi har selv kat.
Hvis I/du kan se jer/dig selv i rollen som reservebedsteforældre, og har lyst til at være en del af vores liv, vil jeg meget gerne høre fra jer.✨