Hej med dig.
Jeg er en kvinde på 47 år, der søger en helt særlig relation.
Jeg leder ikke efter jævnaldrende til byture, men derimod efter en moden kvinde – måske er du pensioneret terapeut, pædagog eller har du bare en lang og dyb livserfaring, som du har lyst til at dele ud af?
Har du lyst til at være en form for mentor eller fortrolig veninde. Jeg har brug for en, der er god til at lytte, og som kan hjælpe mig med at få sat ord på de udfordringer, livet bringer, og give lidt mentalt modspil.
Lidt om mig:
Jeg er født og opvokset i Danmark med tyrkisk herkomst. Jeg er gift (ingen børn), har familie og et fuldtidsjob, men jeg mangler en relation, hvor der er plads til mine egne tanker og følelser i dybden.
Vi kan mødes om:
Lange gåture: Jeg elsker naturen og bruger den gerne til at finde ro.
Kreativitet: Jeg hækler og nyder at være kreativ (måske gør du også?).
Samtale: En god kop kaffe og en ærlig snak om det virkelige liv.
Da jeg er muslim, drikker jeg ikke alkohol, og jeg værdsætter et sundt og fornuftigt livssyn.
Jeg er selv meget nede på jorden, sød og en god lytter, men jeg savner en, der er "trådt lidt længere frem på stien" end jeg selv er.
Hvis du har overskud til at være en mentor-figur, men også selv savner en fortrolig at tale med, så tøv ikke med at skrive.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 715.165 andre, og opret dig gratis i dag.